Frank Kjerstein · Autoriseret psykolog

Faglig tyngde.
Et almindeligt sprog.

Jeg interesserer mig for mennesker, teknologi og forretning. Min baggrund giver mig en særlig forståelse for et liv med ansvar — og for, at det, der fylder hos os, sjældent følger skellet mellem arbejde og privatliv.

Frank Kjerstein
Frank Kjerstein · Autoriseret psykolog

Jeg kender ansvaret
fra begge sider af bordet.

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2005 og blev autoriseret i 2011. Jeg har arbejdet som krisepsykolog, faglig leder og leder af en højteknologisk startup med venturekapital.

Jeg har arbejdet med mennesker under pres og haft ansvar for strategi, økonomi og personale i både det offentlige og private.

Jeg tager den erfaring med ind i samtalen. Du behøver ikke forklare mig, at et arbejdsliv med ansvar kan være både meningsfuldt og krævende. Men vi skal sammen finde ud af, hvordan det er for dig.

Min tilgang

Du skal kunne
være dig selv her.

En samtale mellem mennesker.

Du møder mig med din historie og dine erfaringer. Jeg møder dig med faglighed, nysgerrighed og ekspertise bygget på erfaring — formidlet i et almindeligt sprog. Vi undersøger det, der er vigtigt for dig, og forsøger at forstå sammenhængene bag det, du oplever.

Der er plads til konkrete dilemmaer og til følelser, du måske ikke helt kan forklare endnu. Du behøver ikke præstere i samtalen eller have orden i det hele, før vi begynder.

Forståelse og forbindelse til hverdagen.

Jeg arbejder ud fra en integrativ, humanistisk tilgang. Det betyder i praksis, at jeg trækker på flere faglige perspektiver, blandt andet relationelle, narrative og eksistentielle forståelser samt kognitiv adfærdsterapi.

Metoderne skal give mening i arbejdet med dig. Vi kan undersøge dine mønstre og din selvforståelse og samtidig arbejde med det, der har betydning i din hverdag.

Fortrolighed og kontinuitet.

Samtalerne er fortrolige og omfattet af min tavshedspligt som psykolog. Du møder mig gennem hele forløbet, og vi har som udgangspunkt en fast, ugentlig aftentid.

Jeg har begrænset kapacitet. Derfor bruger jeg din henvendelse til at vurdere, om det, du søger, passer til mit tilbud og de rammer, jeg kan tilbyde.

Et forløb med plads i kalenderen

En fast tid.
Et sted at vende tilbage til.

Individuelle psykologsamtaler på en fast ugedag om aftenen. Vi mødes i Mørke eller online. Rammen passer til dig, der ønsker at prioritere et sammenhængende forløb.

1.600 kr.

pr. samtale · samme psykolog gennem forløbet

Læs om nye forløb

Jeg har begrænset kapacitet og tager i øjeblikket imod henvendelser til ventelisten.