Henvendelse og venteliste
Et forløb, der passer
til dig og din hverdag.
Jeg arbejder med udvalgte klienter og tager i øjeblikket imod henvendelser til ventelisten. Når du skriver dig på ventelisten, bliver du bedt om at fortælle kort om dig selv. Det hjælper mig med at vurdere, om dit fokus, min erfaring og rammerne passer til det, du søger.
Passer rammerne til dig?
Fast aftentid.
Plads til et forløb.
Jeg tilbyder individuelle psykologsamtaler for ledere, selvstændige og andre med en travl hverdag. Forløbene har som udgangspunkt en fast, ugentlig aftentid i Mørke eller online.
Du kan søge samtaler, fordi du er presset eller ikke helt kan kende dig selv. Du kan også ønske et længere forløb, hvor det terapeutiske arbejde danner rammen om selvudvikling og selvforståelse. Vi undersøger dine følelser, relationer og mønstre — med tid til at forstå det, der ligger bag.
1.600 kr. pr. samtale
Opstart med 5 eller 10 samtaler på klippekort: 8.000 eller 16.000 kr.
Betaling efter aftale
Du får faktura og bankoplysninger på mail, når opstarten er bekræftet. Betaling før første samtale.
Din henvendelse
Du behøver ikke have
en færdig forklaring.
Interesseret i et forløb?
Fortæl kort om din hverdag, hvad der får dig til at søge samtaler, og hvordan din situation er lige nu. Jeg bruger dine svar til at vurdere, om mit tilbud og rammerne passer til det, du søger.
Du behøver ikke dele mere, end du er tryg ved. Tilmeldingen er uforpligtende og indebærer ikke en reservation af tid. Du får besked, når der er mulighed for et relevant forløb.
- Din hverdag: Hvilken rolle, arbejde eller hverdag står du i?
- Din anledning: Hvad ønsker du hjælp til eller mere forståelse af?
- Din situation nu: Hvordan påvirker det dig, og hvad søger du i et forløb?
Du går videre til ventelisteformularen.
Der sker ingen betaling ved tilmelding.
Har du et konkret spørgsmål?
Skriv en SMS eller mail. Jeg tager ikke imod opkald.